Bonuskort

Få 10. overnatning gratis med Zleep Hotels' bonusordning

Få den 10. overnatning gratis

Zleep Hotels’ bonuskort belønner de af vores gæster, der benytter Zleep Hotels ofte. Husker du at få stemplet dine overnatninger, når du besøger os, så giver vi den 10. gratis! Vores bonuskort findes på app’en FidMe. Reglerne er helt enkle, ligesom vores koncept: Hver overnatning giver et stempel; stemplerne modtager du dagligt ved henvendelse i receptionen.

Hvilke overnatninger giver stempler?

Alle overnatninger, der er booket via officielle Zleep Hotels kanaler, giver stempler på dit bonuskort. Disse kanaler er følgende: vores hjemmeside, e-mail booking@zleephotels.com eller telefon +45 70 235 635. Du kvalificerer dig også til et stempel, hvis du ankommer til hotellet uden en reservation og booker værelset direkte i receptionen.

Man modtager altså ikke et stempel for de overnatninger, der er booket via eksterne rejsebureauer og andre online bookingsider. Endelig udleveres der heller ikke et stempel for gratis-overnatninger indløst af bonuskort eller normale gavekort.

Hvordan bookes en gratis overnatning?

Den 9. overnatning udløser en gratis overnatning. Denne overnatning skal bookes via mail booking@zleephotels.com. Du skal ikke indløse din præmie i app’en, inden du ankommer til hotellet. Receptionisten skal nemlig se skærmbilledet, der kommer op, efter du har indløst præmien.

Skriv en mail til os, om hvor og hvornår du vil bo hos os. Den gratis overnatning gælder for et enkeltværelse i en nat, eksklusiv morgenmad. Ønsker du, at flere skal bo på værelset, koster det kun DKK 100 ekstra pr. person pr. døgn. Du kan naturligvis også tilvælge morgenmad, når du bestiller din overnatning.

Hvorfor FidMe?

FidMe er et samlingssted for stempelkort og kundeklubber. Det betyder, at du ikke bare downloader FidMe pga. Zleep, men også fordi du vil gøre brug af dine mange andre kort, du normalt har liggende i pungen. Kundeklubber kan f.eks. scannes ind på app’en, så du ikke behøver at løbe rundt med de mange plastikkort længere. Der kommer hele tiden flere virksomheder til i systemet, så der er masser at spare!


Det med småt
Bonuskortets ni overnatninger skal foretages i løbet af maksimum 12 måneder fra første overnatning. Den gratis overnatning skal benyttes inden for seks måneder efter det niende stempel er udleveret.

Er der på en specifik dato kun et begrænset antal værelser tilbage på et hotel, er det ikke muligt at gøre brug af en bonusovernatning. Bemærk venligst, at det i perioder med høj efterspørgsel ikke er muligt at gøre brug af bonusovernatningen. Kontakt booking@zleephotels.com for nærmere information.