Vælg hotel
Book
Vælg venligst hotel
Vælg venligt ankomstdato
Vælg venligst afrejsedato
1 værelser, værelse, 1 voksne voksen børn barn
Antal værelser
Værelse 1
Voksne
Børn (0-12 år)
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 2
Voksne
Børn (0-12 år)
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 3
Voksne
Børn (0-12 år)
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 4
Voksne
Børn (0-12 år)
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 5
Voksne
Børn (0-12 år)
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn

Børn under 3 år bor gratis

Vores hoteller i København

København, Danmarks hovedstad, er en af de mest spændende destinationer i Europa. Byen fungerer som et springbræt til hele Norden, men er i sig selv en historisk og kulturel oplevelse. Dertil kommer, at København i flere omgange er blevet kåret som den bedste by at bo i. Hvad end du er forretningsrejsende, der skal til møde eller konference, eller om du skal udforske København, så finder du nok hurtigt ud af, hvorfor byen er så god at bo i. Herunder finder du alle Zleep hoteller i Storkøbenhavn. Tilsammen giver de dig et bredt udvalg af beliggenheder, så du kan få netop det, du søger!

København som destination

København tager man aldrig fejl af. København er nemlig en alsidig by med gode oplevelser året rundt. Ligegyldigt hvilken tid på året, du besøger København, får du helt sikkert en mindeværdig oplevelse. Byen opstod for snart 1.000 år siden, og der er af gode grunde masser af historie at finde i den ellers moderne by. København er hjem til et bredt udvalg af seværdigheder og attraktioner, charmerende gader, grønne parker, hyggelige caféer og pragtfulde historiske bygninger. Byen bliver større, den får mere international interesse, det er blevet nemmere at komme rundt med offentlig transport, og vi har i Zleep Hotels også fået flere hoteller i København. Vælg Zleep Hotels, når du skal have en overnatning i København, og hvis du vil spare penge på hotelværelset, så du har større budget til dine oplevelser.

Seværdigheder i København

Hvis dit rejseformål er at opleve hovedstadens seværdigheder, så har du en del københavnerture til gode. Der er utallige oplevelser, hvis du altså er interesseret i museer, historie, arkitektur, teater, forlystelsesparker, mad, hygge og shopping. Der er rigtig meget at opleve, så det kan godt betale sig at få en billig overnatning på hotel i København.

Museer: Centralt i København kan du opleve fin kunst på Glyptoteket ved Tivoli, Thorvaldsens museum og Cisternerne i Søndermarken, lære om Danmarks historie på Nationalmuseet og om Københavns historie på Christiansborg Slot, høre royale fortællinger på Amalienborg Slot, se hvordan en dansk innovation har ført til den moderne øls tilblivelse på Visit Carlsberg, stjernehimlen i Tycho Brahe Planetarium og godt dansk design på Designmuseum Danmark. Fordi København er en kompakt by, er det dejlig nemt at komme rundt til alle disse centrale museer, og vores centrale hotel i København er derfor i kort afstand til det meste. Bor du i stedet på Zleep Hotel Ishøj i Storkøbenhavn, så bor du i nærheden af kunstmuseet Arken. Og hvis du overnatter på hotel i Kastrup, er du kun en kort tur fra Den Blå Planet og Københavns Lufthavn. Her har vi blot nævnt få af de mange attraktioner og seværdigheder, der er at opleve i København.

Kultur: København er en meget attraktiv destination for flotte teaterforestillinger, storslåede musicals, internationale musikstjerner, spændende sportsarrangementer og store konferencer. I nærheden af det billige hotel i Københavns midte, Zleep Hotel Copenhagen City, ligger Det Ny Teater og Tivoli, der huser Koncertsalen og Glassalen, som alle byder på fede koncerter store dele af året. Også i Det Kongelige Teater ved Kongens Nytorv er programmet altid fyldt med spændende forestillinger. Du kan også komme til store sportsoplevelser i Telia Parken, i den nye multifunktionelle Royal Arena på Ørestad såvel som i Super Arenaen ved Zleep Hotel Ballerup. Der er mange gode årsager til at besøge København, og vi sikrer gode forhold til den rigtige pris på Zleeps billige hoteller i København.

Forlystelsesparker: Skal du rigtig opleve den eventyrlige side af København, skal du et smut forbi Tivoli eller Bakken. De historiske, klassiske og utroligt hyggelige forlystelsesparker inviterer på en sjov og stemningsfyldt dag. Begge parker er dog ikke blot forlystelsesparker. De er også begge hjem til natursmukke haver og lækre restauranter, så du vil hurtigt opdage, at både Tivoli og Bakken bliver besøgt af turister og familier såvel som forretningsrejsende og kærestepar. Bakken ligger i den nordlige del af Storkøbenhavn, mens Tivoli ligger placeret centralt i byen, i gåafstand til Zleep Hotel Copenhagen City.

Shopping i København

København er en trendy (lille) storby, hvilket ikke kun lader sig vise i samspillet mellem moderne og historiske bygninger, men også i de mange shoppingmuligheder. I hele indre by finder du små, unikke butikker i stort set alle gader, uanset hvilken ende af byen du befinder dig i. Den helt centrale shoppinggade er naturligvis Strøget, der er verdens længste og ældste fodgængergade. Her kan du gå på rov i de mest populære varemærker fra Danmark og resten af verden. Du kan også shoppe dig gennem alle de store shoppingcentre i København, eksempelvis er Field’s, Fisketorvet, Illum og Magasin fyldt med både populære, upcoming og unikke varemærker.

I København er der altså alt fra store shoppingcentre, små butikker i de smalle gader og de helt store mærkevares flagship stores på Strøget. Der er noget for enhver smag, og du kan helt sikkert gøre unikke fund på din shoppingtur til København. Bor du på Zleep Hotel Copenhagen City, befinder du dig i det hippe vesterbrokvarter, i det indre København. Her bor du i gåafstand til de helt store shoppingoplevelser i København.

Moderne by i historiske rammer

Københavns grænser er selvfølgelig flydende, og for turister bliver mere og mere af Storkøbenhavn anset som en del af Københavns centrum. Derfor er København også præget af både historiske og moderne bygninger, da byens kulturarv lever i bedste velgående i samspil med topmoderne bydele. Går du rundt i Indre By, vil du eksempelvis nok synes, at København er en by med moderne og lækre butikker, men kigger du op, vil du hurtigt blive opmærksom på, at de fleste bygninger er klassiske bygninger fra de seneste århundreder. Historiske bygninger, såsom Christiansborg, Amalienborg, Rosenborg, Rundetårn, Børsen, Kastellet, Kartoffelrækkerne og Nyhavn, kan med fordel være en del af din sightseeing i København.

Bydelene i København har også meget forskellige oplevelser at byde på. Nørrebros multikulturelle miljø har skabt grund for Den Røde Plads på Superkilen samt Verdenshjørnets madboder og integrationsaktiviteter; Vesterbros rå miljø faciliterer en pulserende atmosfære, der har gjort det til en populær bydel for trendsættende kunst, hippe butikker og kreative madkoncepter, og så er Vesterbro blevet hædret af Lonely Planet som et af de ti sejeste nabolag i verden i 2017; Ørestad er en bydel, hvor metroen fører dig fra det ene arkitektoniske mesterværk til det andet, heriblandt er eksempelvis Royal Arena, DR Koncerthuset, VM Bjerge, 8Tallet og mange, mange flere. Kom til København og oplev, hvordan fortid og nutid kombineres i en historisk moderne by. De billige hoteller i København ligger rundt omkring i de indre bydele og de omkringliggende byer, så der er mulighed for at bo i netop det miljø, du ønsker.

Kultur og transport i storbyen

Hverken som turist eller forretningsrejsende kommer du til at kede dig i København. Og uanset hvor du bor henne, er det forholdsvist nemt at komme rundt: Bor du i Københavns centrum, er byen så kompakt, at det meste kan nås på fod; metroen er samtidig et rigtig nemt transportmiddel, der kører rundt i det meste af Indre By; bor du derimod lidt udenfor, i Storkøbenhavn, er S-tognetværket behjælpeligt, og vi sikrer os altid, at det er nemt at komme til og fra med offentlig transport. Men som midlertidig københavner skal du måske op på en cykel i stedet, for København er i flere omgange kåret som verdens bedste cykelby, og cyklen er efterhånden også det mest populære transportmiddel for københavnerne. De gode cykelforhold gør det både sikkert og faktisk også nemmere at komme rundt til hovedstadens mange destinationer.

Den afslappede kultur i Danmark, der for tiden omkranser sig danskernes favoritaktivitet ‘Hygge’, præger også atmosfæren og bybilledet i København. Selvom der er tale om en storby, er der gjort umådeligt meget ud af haver, parker og andre grønne arealer. Parkerne er smukt vedligeholdt og tilbyder et dejligt pusterum fra den travle by. Når vejret er godt, er det også her, du finder alle københavnerne. Eksempelvis er det populært at besøge:

  • Assistens Kirkegård på Nørrebro, hvor bl.a. H.C. Andersen og Michael Strunge ligger begravet. Og selvom det lyder lidt specielt at hygge sig på en kirkegård, anses den i dag som en hyldest til livet.
  • Botanisk Have i Indre By er en smuk destination med Danmarks største samling af levende planter. Haven er et oplagt visit for en gåtur, hvis din rute alligevel fører dig forbi.
  • Frederiksberg Have bør klart aflægges et besøg. Ikke blot fordi den livlige have er utrolig smuk og lægger op til både picnic og romantiske gåture, men også fordi der er frit udsyn til elefanterne i Zoologisk Have.
  • Kongens Have i Indre By er Danmarks ældste kongelige have fra 1600-tallet. Dens centrale beliggenhed, kort fra Nørreport st., gør det til et attraktivt sted at hygge sig i sommerperioden. Rosenborg Slot ligger desuden også i Kongens Have.
  • Søndermarken på kanten mellem Valby og Frederiksberg er den grønneste af eksemplerne her. De øvrige destinationer er alle haver, mens dette er en ægte landskabspark, hvor vilde planter får lov at leve og kæmpe træer rækker op mod himlen. Men her er samtidig også udsyn til flere af Zoologisk Haves dyr, interaktive lysarmaturer som oplyser en 2,5 km lang løberute, og kunstudstillinger kan opleves i de underjordiske cisterner.

En tur til København kan altså sagtens være en afslappende oplevelse og behøver ikke være en aktivitetsfyldt tur med fart over feltet. Overnatninger i København er lige det, du har brug for. Som københavner for en dag kan du planlægge dit skema, som du ønsker det. På vores hoteller i København hjælper vi naturligvis også gerne med at vejlede dig til de bedste destinationer i forhold til dine ønsker.

Gastronomiske oplevelser i KBH

København er et madmekka; et kreativt rum for madelskere med uendelige muligheder for de sultne. Der er noget for enhver smag, hvad end du leder efter det traditionelle, internationale køkkener eller opfindsomme smagsoplevelser. Der er lækre restauranter, simple madkoncepter og hyggelige caféer overalt i de små gader i det centrale København.

Det nye nordiske køkken er blevet verdenspopulært, efter restauranter som Noma har skabt stor interesse med simpel kompleksitet og bæredygtige tilgange til madlavning. Og det er netop dét, Det nye nordiske køkkens manifest går ud på: At fremme Nordens produkter og kulturen bag dem; at bruge råvarer, der er naturligt gode i det nordiske klima og landskab; at finde innovative sammenhænge mellem udenlandske idéer og nordiske tilberedningsmetoder og -traditioner; og at sætte norden på verdenskortet som en bæredygtig destination. Økologi og madspild er to områder, der især har været fokus på i Norden. Derfor er vi også glade for, at vi serverer en morgenmadsbuffet på hotellerne i København, der hovedsageligt består af økologiske produkter, og at vi har minimalt madspild. Læs mere om morgenmaden.

Én af de udenlandske traditioner, der er ført sammen med det nordiske køkken, er street food konceptet fra Asien. I København er street food blevet populært, og det ses især på det voksende antal madmarkeder, der findes i storbyen. På samlingssteder som Kødbyen og WestMarket på Vesterbro, Torvehallerne ved Nørreport og Verdenshjørnet på Nørrebro forgudes mad. Her får man en fantastisk smagsoplevelse, uanset hvilken stand eller restaurant man besøger. Nyd gourmet hotdogs, pulled duck burgere, churrasco BBQ, specialøl fra lokale bryggerier og meget mere – der er fyldt med mad, inspireret af traditioner fra Asien, Amerika og Europa. Ønsker du et hotelophold i en by, hvor du udover seværdigheder også kan få gastronomiske oplevelser? Så er København en ideel destination for dig. Og du får tilmed lidt ekstra til madbudgettet, hvis du vælger billige overnatninger i København hos Zleep Hotels.

Hotelinfo

Annullering

Vi arbejder med to priskoncepter, der har forskellige annulleringsbetingelser. BestPrice forudbetales og kan ikke annulleres, efter reservationen er bekræftet, men der spares til gengæld 10% på dagsprisen. FlexPrice er vores dagspris, der er helt fleksibel og derfor kan annulleres frem til kl. 14.00 på ankomstdagen. Annullér din reservation her.

Check ind og ud

Check ind er muligt fra kl. 14.00. Check ud skal ske senest kl. 11.00.

Efter aftale med receptionen kan du for DKK 100 checke tidligere ind og/eller DKK 100 i timen for sen check ud (frem til kl. 14.00).

Grupper

I skal foretage en gruppereservation, hvis I har brug for flere end 5 værelser.

På denne måde sikrer vi, at alle informationer udfyldes korrekt, og I opnår den bedste pris. Udfyld denne formular, så kontakter vores bookingafdeling jer snarest!

Morgenmad

Vores hoteller serverer en god morgenmadsbuffet hver morgen. Morgenmad kan tilkøbes for DKK 99 pr. person. For børn mellem 3 og 12 år koster morgenmaden DKK 69. Buffeten består af en skandinavisk morgenmad, primært med økologiske produkter. Læs mere om Zleeps morgenmad her.

Parkering

Hotellerne i Kastrup, Ishøj og Ballerup har alle gratis parkeringspladser. Bemærkninger og regler for den enkelte parkeringsplads bedes du finde under de enkelte hotelbeskrivelser.

Hotellet på Vesterbro har ikke egen parkering, men der er mulighed for parkering i de nærtliggende gader eller parkeringshuse. Se hotelsidens parkeringsbeskrivelse for yderligere vejledning.

Åbningstider

Hotellerne i Kastrup og på Vesterbro har bemandede receptioner døgnet rundt.

Hotellerne i Ishøj og Ballerup holder lukket om natten, men det er stadig muligt at checke ind ved hjælp af check ind automater. Har du spørgsmål eller oplever du nogen problemer, er du velkommen til at ringe til os på: 70 235 635. Vi har døgnåbent og hjælper dig hele vejen ind på værelset!

Flere hoteller København

I de kommende år åbner flere, billige hoteller i København. Heriblandt er det planlagt, at der skal åbnes billige overnatningsmuligheder i Ørestad, lige ved siden af Royal Arena.

 

 

 

 

 

 

En firmaaftale for alle

Med en firmaaftale hos Zleep Hotels kan du og dine kollegaer spare op til 25% på jeres overnatninger. Rabatten kan anvendes på alle hotellerne, så uanset hvor I vil bo i Storkøbenhavn, er der en rabat til jer.

Morgenmad

Få en billig overnatning i København med morgenmad. Vi serverer dagligt en god morgenmadsbuffet, som kan tilkøbes. Morgenmaden består af gode og hovedsageligt økologiske råvarer.

 

 

 

Find dit hotel i København

Der er flere Zleep hoteller i København, du kan vælge i mellem. Fælles for dem alle er, at det er billige hoteller i København, som giver et godt udgangspunkt for både ferien og forretningsrejsen. Vi har centrale beliggenheder; vi ligger i kort afstand fra Københavns Lufthavn; og vi er i de omkringliggende byer i Storkøbenhavn. Vi er dér, hvor du har brug for os. Vælg det Zleep hotel, der passer til dine behov:

  • Zleep Hotel Ballerup ligger centralt i Ballerup og de omkringliggende byers erhvervsområder. Hvis du skal bruge en billig overnatning eksempelvis i forbindelse med et arrangement i Ballerup Super Arena, så er vores hotel i Ballerup det ideelle valg.

  • Zleep Hotel Copenhagen Airport ligger i Kastrup, kun fem minutters kørsel fra Københavns Lufthavn. Ønsker du en billig overnatning nær Københavns Lufthavn, så book på vores hotel i Kastrup.
  • Zleep Hotel Copenhagen City ligger på Vesterbro i Københavns centrum. Hotellet ligger lige ved siden af Københavns Hovedbanegård og i gåafstand fra bl.a. Tivoli, Kødbyen og Tycho Brahe Planetarium.
  • Zleep Hotel Ishøj ligger skønt i Ishøj Bycenter, hvor S-tog stationen også er placeret. En overnatning i Ishøj er oplagt, hvis du vil have nem adgang til København, men vil overnatte i roligere omgivelser i Storkøbenhavn. Desuden er hotellet i kort afstand fra kunstmuseet Arken.

Byer i nærheden

København er omringet af andre spændende byer, der byder på eventyrlige og historiske kulturoplevelser. Du må altså ikke lade dig blænde af, at København er Danmarks hovedstad, for Midt-, Nord- og Sydsjælland har også masser at byde på. Hvis du leder efter et hotel lige udenfor København, har vi også følgende overnatningsmuligheder:

  • Roskilde: Du kan bo helt centralt i Danmarks første hovedstad på Zleep Hotel Roskilde. Roskilde ligger kun en halv times kørsel fra København, og her bor du midt på gågaden og i gåafstand fra bl.a. Vikingeskibsmuseet og UNESCO-arven Roskilde Domkirke.
  • Hillerød: I Nordsjælland kan du bl.a. opleve Frederiksborg Slot i Hillerød og UNESCO-arven Kronborg Slot i Helsingør. Zleep Hotel Hillerød åbner i 2019 på Markedspladsen, centralt i Hillerød.

Den offentlige transport i og omkring København gør det nemt at komme til og fra nærområderne. I indre by kan du nemt hoppe på en metro hele døgnet, mens S-togs netværket gør det simpelt at komme til Nordsjælland, og regionaltogene giver dig mulighed for hurtigt at komme til eksempelvis Roskilde.

Billig overnatning i København med morgenmad

Hos Zleep Hotels serverer vi dagligt en god morgenmadsbuffet, der kan tilkøbes ved siden af din overnatning. Få det meste ud af dine dage i København ved at spise med til morgen, når vi serverer en skandinavisk morgenmadsbuffet. Buffeten består hovedsageligt af økologiske produkter, og den består bl.a. af rundstykker, pålæg, morgenmadsprodukter, æg og kaffe. Læs meget mere om morgenmaden.

 

 

 

Hotel København Tilbud

Der er altid gode tilbud tilgængelige. Leder du efter et godt tilbud på en overnatning i København, finder du her billige hoteller med sæson- og weekendtilbud. Se tilgængelige tilbud på hoteller i København her.

Hoteller København

Skal du bruge billige overnatninger i København, så skal du blot vælge, hvilket hotel i København, du helst vil overnatte på. Med vores mange beliggenheder er der ofte også mulighed for last minute booking i København.