Oplev skønne Aarhus

Europas Kulturhovedstad 2017

© ARoS nær hotel i Aarhus
Book værelse
Vælg venligst hotel
Vælg venligt ankomstdato
Vælg venligst afrejsedato
1 værelser, værelse, 1 voksne voksen børn barn
Værelse 1
Voksne
Børn (3-12 år)
Børn (0-2 år)

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 2
Voksne
Børn (3-12 år)
Børn (0-2 år)

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 3
Voksne
Børn (3-12 år)
Børn (0-2 år)

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 4
Voksne
Børn (3-12 år)
Børn (0-2 år)

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 5
Voksne
Børn (3-12 år)
Børn (0-2 år)

Børn under 3 år bor gratis

Vi overgår snart til vores nye hjemmeside. Du vil derfor kunne opleve at blive viderestillet til den nye bookingportal.

22. maj 2017

Aarhus er Danmarks næststørste by og har i mange år været vant til at stå lidt i skyggen af vor hovedstad. Dog er tiden, hvor man kunne tale om et lillebrorkompleks i forhold til København, for længst ovre, og Aarhus har efterhånden fundet sit helt eget fodfæste på land- og verdenskortet. Siden udnævnelsen til kulturhovedstad har Aarhus nemlig nydt godt af både national og udenlandsk pressebevågenhed, og i vidt forskellige tidsskrifter som Vogue, New York Times og The Guardian hyldes vor jyske hovedstad for sin charme, sine mange flotte prestigebyggerier og ikke mindst de mange og varierede udbud af kulturattraktioner.

Zleep Hotel Aarhus Viby er beliggende midt på Viby Torv, som er et trafikalt knudepunkt, hvorfra du både kan nå skov, hav og midtby inden for få minutter. Har du endnu til gode at opleve Aarhus’ mange facetter, danner Zleep Hotel Aarhus derfor et godt udgangspunkt for dit ophold, uanset om du er til shopping, museumsbesøg eller vandreture i den skønne natur. Tag f.eks. bussen til det nye Moesgaard Museum, der er opført i fantastiske omgivelser lige ud til Aarhus Bugt. Her kan du blandt andet opleve vikingetiden på tæt hold, eller du kan nærstudere Grauballemanden, der er et af verdens ældste og mest velbevarede moselig. Fra Moesgaard Museum kan du vælge at tilbagelægge turen ind til centrum til fods langs stranden, hvor du fra sommeren 2017 kan opleve den udendørs udstilling The Garden, der er arvtageren til den meget populære Sculpture by the Sea.

Moesgaard Museum

Aarhus centrum er et mekka for den madglade; langs Åboulevarden lokker hyggelige caféer og brasserier med både Michelin-stjerner, brunch-buffeter og baristakaffe. Og med appetitten stillet er du klar til at gå på opdagelse i det hyggelige latinerkvarter, hvor internationale modehuse ligger side om side med spændende retro- og vintage-butikker.

Aarhus by night er titlen på en af Aarhus-instruktøren Nils Malmros’ mange selvbiografiske film. Og det er ikke uden grund, at han her retter fokus mod byens natteliv: uanset om du er til pulserende club-rytmer og farverige drinks eller specialøl i hyggelige omgivelser, finder du en beværtning efter din smag i Aarhus. Ved åen kan du f.eks. danse til den lyse morgen på Castenskiold, mens du i Skolegade og Mejlgade finder stemningsfyldte barer som Ris Ras og Casino Bar. Du kan også vælge at bruge din aften i det smukke gamle teater på Bispetorv, hvor der både opføres forestillinger af lokale, nationale og internationale instruktører. Eller du kan vandre gennem latinerkvarteret og hen til Øst for Paradis, hvor du kan se eller gense filmperler fra ind- og udland – og hvor du med god sandsynlighed kan støde ind i førnævnte Nils Malmros, der er fast gæst i den unikke specialbiograf.

Latinerkvarteret i Aarhus | © Photopop

Lad Zleep Hotel Aarhus Viby danne rammen for din sviptur til smilets by: her kan du nyde en god nats søvn efter en dag fyldt med oplevelser, og med en god, sund morgenmad fra vores velassorterede buffet er du klar til endnu en dag i den skønne jyske hovedstad.

Flere indlæg