Vælg hotel
Book
Vælg venligst hotel
Vælg venligt ankomstdato
Vælg venligst afrejsedato
1 værelser, værelse, 1 voksne voksen børn barn
Antal værelser
Værelse 1
Voksne
Børn (0-12 år)
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 2
Voksne
Børn (0-12 år)
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 3
Voksne
Børn (0-12 år)
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 4
Voksne
Børn (0-12 år)
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 5
Voksne
Børn (0-12 år)
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn

Børn under 3 år bor gratis

1. juni 2017

Trods sin beskedne størrelse byder Billund på en lang række aktiviteter, som både børn og voksne kan få glæde af. I denne guide præsenterer Zleep Hotels derfor nogle af de bedste børnevenlige oplevelser, som du og din familie kan dele i løbet af sommeren, når I bor på Zleep Hotel Billund.

Givskud Zoo

20 minutters kørsel fra Billund centrum ligger Givskud Zoo, der breder sig over knap 120 hektarer. Den zoologiske have slog første gang dørene op for offentligheden i august 1969. Dengang husede Givskud Zoo kun løver, men i dag kan de besøgende også komme helt tæt på elefanter, næsehorn, giraffer, chimpanser og mange andre spændende og eksotiske dyrearter. Som den eneste zoologiske have i Danmark huser Givskud også gorillaer. Udover at lade sig imponere af de mange forunderlige dyr i parken er det også muligt at komme med til fodringstid hos blandt andet kameler, aber og løver. Hvis børnene har mod på mere, huser Givskud også en kæmpe dinosaurpark, der sender de besøgende på en rejse flere millioner år tilbage i tiden, hvor det er muligt at gå rundt blandt øgler og dinosaurer i naturlig størrelse. Den godt 40 meter lange Argentinosaurus kan tage pusten fra de fleste!

Givskud Zoo nær Hotel BillundSafaribussen i Givskud Zoo

Lalandia

Skal den stå på sjov og ballade for både børn og voksne? Så er Lalandia i Billund et oplagt udflugtsmål. Book en miniferie i Billund og giv jer så i kast med at udforske det kæmpemæssige ferieland. Lalandia rummer blandt andet Aquadome, der er Skandinaviens største badeland, som familiens vandhunde vil elske. Sus ned gennem den nye “Twister”-vandrutsjebane, fang bølgerne i bølgebassinet eller tag en slapper i de varme boblebade. Herefter går turen videre til Monky Tonky Land, der er et paradis for børn og barnlige sjæle. Legelandet rummer både boldbaner, LEGO® område, kreative værksteder og naturligvis en kæmpe legeplads. Hvis mor og far trænger til et afbræk, rummer legelandet også massagestole og en hyggelig café. I Lalandia er der aktiviteter for enhver smag, og hele herligheden ligger få kilometer fra både Billund centrum og lufthavn.

Lalandia nær Hotel BillundLalandia

LEGO® House

I efteråret 2017 åbner LEGO® for det splinternye LEGO House. Bygningen er et 12.000 kvadratmeter stort oplevelsescenter, som er tegnet af den verdenskendte, danske arkitekt Bjarke Ingels. LEGO House bliver – med sine 21 LEGO  klods-lignende moduler – et imponerende syn både udefra og indvendigt. I hjertet af bygningen vil der være unikke legeområder samt café og LEGO butik. Derudover vil det være muligt at besøge fire oplevelseszoner, der byder på aktiviteter ud fra følgende tematikker: “Leg med logikken”, “Leg med humøret”, “Leg med andre” og “Leg med kreativiteten”. Med andre ord er der rig mulighed for at udfolde sit indre legebarn og anvende de traditionsrige LEGO klodser på nye og lærerige måder. Uden billet kan I desuden besøge LEGO Square, lege på de farverige terrasser og naturligvis få fingrene i de farverige klodser i LEGO Store.

LEGOLAND®

Intet besøg i Billund er fuldendt uden en tur i LEGOLAND®. LEGOLAND Billund Resort blev bygget ved siden af den oprindelige LEGO® fabrik, der blev grundlagt i 1949. I dag er parken den mest besøgte turistattraktion uden for København, og med god grund. Parken vækker glæde hos både store og små LEGO elskere med de mange temaområder, der tager udgangspunkt i populære LEGO serier som Ninjago, Duplo og Knights. Parkens hjerte og nostalgiske midtpunkt hedder Miniland, hvor en række landskaber og seværdigheder fra ind- og udland er genskabt i tusindvis af små LEGO klodser. I alt er der brugt mere end 25 millioner LEGO klodser til at bygge de mange ikoniske scener. Parken rummer oplevelser nok til mange timers leg, og mange familier vælger at købe to-dages-pas, så der er god tid til at udforske de mange zoner. Med en tur i LEGOLAND på programmet er I sikret en fantastisk og lærerig oplevelse i fortryllende omgivelser.

Legoland nær Hotel BillundPiratbåden i LEGOLAND

Når først I er tjekket ind hos Zleep Hotel Billund Airport kan alle fire seværdigheder nås i bil på under en halv time. Det er endda muligt at gå til både LEGOLAND og Lalandia fra hotellet, hvis I ønsker at opleve Billund by samtidig. Uanset hvilke aktiviteter I og børnene vælger at kaste jer over, så er Billund garanti for action, leg og uforglemmelige oplevelser. Vi glæder os til at byde jer velkommen hos Zleep Hotel Billund Airport.


LEGO, LEGO logo og LEGOLAND er varemærker tilhørende LEGO Gruppen og her anvendt med speciel tilladelse. ©2017 LEGO Gruppen