På jagt efter Danmarkshistorien

med Zleep Hotels

På jagt efter Danmarkshistorien
Vælg hotel
Book
Vælg venligst hotel
Vælg venligt ankomstdato
Vælg venligst afrejsedato
1 værelser, værelse, 1 voksne voksen børn barn
Antal værelser
Værelse 1
Voksne
Børn (0-12 år)
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 2
Voksne
Børn (0-12 år)
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 3
Voksne
Børn (0-12 år)
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 4
Voksne
Børn (0-12 år)
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 5
Voksne
Børn (0-12 år)
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn

Børn under 3 år bor gratis

22. maj 2017

Historien om Danmark har i løbet af den sidste måneds tid tryllebundet danskerne, og med DR’s nye Danmarkskrønike er der atter kommet fokus på vor lille nations spændende historiske fortid. Derfor præsenterer Zleep Hotels her en lille guide til, hvordan du selv kan tage ud og opleve Danmarkshistorien på tætteste hold.

Den gamle kongeby Kolding

Vi starter den historiske Danmarksturne i Kolding, der med sin centrale geografiske placering har haft en ikke uvæsentlig rolle for handel, eksport og skibsfart i middelalderen. Det vides ikke præcist, hvornår Kolding fik købstadsrettigheder, men meget tyder på at byen allerede i år 1100 begyndte sin opblomstring som et aktivt og levende handelscentrum. Op gennem middelalderen fik Kolding endda også status som kongeby, efterhånden som byens vigtigste bygning, borgen Koldinghus, blev ombygget til regentbolig.

Koldinghus er et af Danmarks ældste og mest spændende historiske bygningsværker: spadestikket til hvad der oprindeligt var et vagtværn mod de slesvigske hertuger blev foretaget på anledning af Erik Klipping allerede i 1268, men op gennem middelalderen blev borgen ombygget adskillige gange af de forskellige konger, der hver havde sin mening om, hvordan et kongeslot skulle tage sig ud. I dag er der ikke noget tilbage af Erik Klippings oprindelige borg, men man kan stadig tydeligt fornemme historiens vingesus i de imponerende gemakker. Hele vestfløjen kan dateres tilbage til 1400-tallet, og i dag rummer slottet en stor udstilling af møbler, billedkunst og kunsthåndværk fra 1500-tallet og frem til i dag.

Koldinghus nær Hotel Kolding - © Knud ChristensenKoldinghus | © Knud Christensen

Få minutters kørsel fra Kolding findes en anden vigtig historisk markør, nemlig Egtvedpigens gravplads, der i dag huser et lille museum. Selvom Egtvedpigen i dag ligger trygt på Nationalmuseet, er der stadig flere grunde til at opsøge stedet, hvor hun i 1921 blev fundet af en lokal gårdejer, der var i gang med at fjerne resterne af en gammel gravhøj på sin mark. I dag er Egtvedpigens gravhøj nemlig blevet rekonstrueret, og der er gratis adgang på det lille museum, hvor du blandt andet kan se en kopi af bronzealder-pigens ikoniske klædedragt.

Aarhus

I jagten på Danmarkshistorien kommer man ikke uden om Aarhus. Den jyske hovedstad er en af vores ældste byer og er samtidig hjemsted for et de mest levende og spændende museer, vort lille land kan byde på; nemlig købstadsmuseet Den Gamle By. Så drømmer du om at rejse tilbage i tiden, er Den Gamle By unægteligt et must: her kan du opleve så forskellige tidsaldre som barokken, oplysningstiden og industrialiseringen, men du kan også gå på opdagelse i vor nære fortid og besøge ni vidt forskellige familier anno 1974 i det nyopførte 70’er-kvarter.

Vil du endnu længere tilbage i tiden, er vikingemuseet også en anbefaling værd. På det gratis lille museum, der har til huse i kælderen under Nordea på Store Torv, har man samlet en masse fund fra vikingetidens Aarhus, der fortæller, at byen allerede dengang var et levende samlingspunkt for håndværkere og handlende. Det lille kældermuseum er åbent i bankens åbningstid, og det er også muligt at bestille en guidet rundvisning.

Fra vikingemuseet er der kun få meter til den majestætiske Aarhus Domkirke, der med sine 93 meter er Danmarks længste af sin slags. Kirken er opført i en periode over 400 år, og stod færdig i sin nuværende form omkring år 1500. De mange kalkmalerier og udsigten fra det knap 100 meter høje tårn gør Aarhus Domkirke til en helt særlig oplevelse, som du ikke må snyde dig selv for.

Aarhus Domkirke nær Hotel AarhusAarhus Domkirke

Roskilde

Fik du smag for vikingekulturen under dit besøg i Aarhus, kan du med fordel fortsætte turen til Roskilde, hvor du finder Danmarks eneste vikingeskibsmuseum. Museet er bygget op omkring fundet af fem vikingeskibe i Roskilde fjord i 1962, og her kan du komme helt tæt på de mere end 1000 år gamle skibsvrag. Derudover råder museet over flere sødygtige rekonstruktioner, så du på egen krop kan mærke, hvordan det har været at stævne ud fra fjorden i et langskib.

Men vikingeskibe er ikke det eneste stykke Danmarkshistorie, det gamle bispesæde har at byde på. Roskilde Domkirke optræder på UNESCO’s verdensarvsliste over bevaringsværdige steder, og for den historisk interesserede rummer kirken en guldgrube af attraktioner. Siden senmiddelalderen har domkirken været kongeslægtens foretrukne gravkirke, og således kan du blandt andet tage dronning Margrethe den Førstes sarkofag i nærmere betragtning. Det er også her, vor nuværende regent skal stedes til hvile, når dén tid kommer. Dog kan du allerede fra juni 2017 se en model af den sarkofag, som kunstneren Bjørn Nørgaard arbejder på til Dronning Margrethe II og Prins Henrik.

Kalundborg

Den gamle købstad Kalundborg er opstået i kølvandet på den borg, som korsfareren Esbern Snare opførte i slutningen af 1100-tallet. Inden sin død påbegyndte Esbern Snare planerne til det, der skulle blive byens vartegn, nemlig den smukke Vor Frue Kirke, der er bygget som et symbol på den himmelske stad Jerusalem. Snares datter, Ingeborg, overtog efter faderens død rollen som bygherre, og man mener at kirken stod færdig omkring år 1220. I dag er kirken berømt langt ud over landets grænser: foruden at være den eneste femtårnede kirke i Nordeuropa er den også et arkitektonisk vidnesbyrd om datidens korstogsbegejstring, og på mange måder er den derfor et af de vigtigste danske bidrag til den europæiske middelalderarkitektur.

Lige overfor Vor Frue Kirke ligger Kalundborg Museum, hvor du kan få et større indblik i historien om Esbern Snare, korstogene og byens grundlæggelse på det lange korsriddertapet. Herudover rummer museet udstillinger om egnens kulturhistorie helt fra jægerstenalderen og frem til i dag.

København

Jagten på Danmarkshistorien slutter i København, hvor de historiske attraktioner nærmest ligger side om side. En byvandring gennem de mange gader og stræder er derfor en oplagt indgangsvinkel til at komme tættere på hovedstadens spændende historie. Hen over sommeren arrangeres der en lang række guidede byvandringer, hver med sit historiske udgangspunkt. Start f.eks. med en vandring gennem den stemningsfulde Nyhavn, eller gå på opdagelse i Kongens København, hvor de smukke palæer vidner om kolonitidens kronede dage.

Nyhavn nær Hotel København - copenhagenmediacenter.com - © Thomas Høyrup ChristensenNyhavn | © Thomas Høyrup Christensen

I København finder du også Nationalmuseet, der er vores største samling af kulturhistoriske genstande og billeder. Her kan du se national-ikoniske artefakter som Guldhornene og Solvognen, ligesom du kan tage den berømte pige fra Egtved i nærmere betragtning.

Efter en lang dag med byvandring og museumsbesøg er det dig vel forundt med en kold øl, og den kan du passende nyde i historiske omgivelser. Københavns værtshushistorie er et kapitel for sig selv, men man kommer ikke udenom et besøg på legendariske BO-BI bar ved Klareboderne, der er et af de ældste vandingshuller i København. Her kan du nyde en pilsner og et stykke med tobak i de rødmalede lokaler, der ikke ser ud til at have forandret sig synderligt siden baren åbnede i 1917.


Zleep har hoteller placeret centralt i hver af de fem spændende byer, hvor du efter en lang dag med masser af historiske indtryk kan nyde en god nats søvn i en ordentlig seng. Og med den store og sunde morgenbuffet er du klar til at fortsætte jagten på vores lille lands store historie. Se alle Zleep hoteller.