Staycation i København

6 “hemmelige” steder

Vælg hotel
Book
Vælg venligst hotel
Vælg venligt ankomstdato
Vælg venligst afrejsedato
1 værelser, værelse, 1 voksne voksen børn barn
Antal værelser
Værelse 1
Voksne
Børn (0-12 år)
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 2
Voksne
Børn (0-12 år)
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 3
Voksne
Børn (0-12 år)
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 4
Voksne
Børn (0-12 år)
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 5
Voksne
Børn (0-12 år)
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn

Børn under 3 år bor gratis

19. juni 2017

Vi kender sikkert alle de klassiske, københavnske seværdigheder som Den lille havfrue, Amalienborg og Tivoli. Men København har også et bagkatalog af “hemmelige” attraktioner, som er et must for alle, der har lyst til at opleve nye sider af vores charmerende hovedstad. Derfor har Zleep Hotels lavet denne lille guide til en spændende staycation i det københavnske, hvor natur, kultur og god mad er i højsædet. Og uanset, hvilke attraktioner I har på dagsordenen, er der ikke langt til nærmeste Zleep Hotel, når der skal lades op mellem indtrykkene.

Kastrup Søbad

Fra Zleep Hotel i Kastrup er der ikke mange kilometer til det arkitekttegnede Kastrup Søbad, der i daglig tale blot omtales som “sneglen”. Tilnavnet skyldes byggeriets karakteristiske konkylieform, der rejser sig i havet for enden af den 100 meter lange badebro. Den imponerende og prisbelønnede arkitektur er grund nok i sig selv til at aflægge Kastrup Søbad et besøg, men på en varm sommerdag kan man hurtigt få flere timer til at gå med at bade, sole sig og nyde den smukke udsigt over Øresund. Søbadet råder over toiletter og omklædningsrum, og i nærheden findes både restaurant og ishus, så I kan få stillet appetitten mellem dukkerterne. Der er gratis entré og gode adgangsforhold for handicappede, og om aftenen er søbadet smukt oplyst og indbyder til en stemningsfuld aften-svømmetur.

Kastrup Søbad - © Thomas Høyrup ChristensenKastrup Søbad | © Thomas Høyrup Christensen

Østergro

Hvem skulle tro, at man midt i Københavns mylder og trafik finder landets største taglandbrug? Umiddelbart er det svært at forestille sig, at der hævet over de københavnske tage findes et mere end 600 kvm. stort fristed, hvor der både dyrkes økologiske grøntsager, holdes høns og passes bistader. Men ikke desto mindre er det netop, hvad du finder på ØsterGRO, der holder til på toppen af Nellemann-huset på Østerbro. Tagfarmen blev etableret i 2014 af lokale initiativtagere som et bindeled mellem land og by, og her kan du og familien få jord under neglene og følge råvarernes vej fra jord til bord. Foruden rundvisninger og workshops afholdes der nemlig også fællesspisninger ved langbord, hvor restauranten Spiseriet serverer en lækker menu baseret på sæsonens råvarer. Der er begrænsede pladser til de populære fællesspisninger, så det kan godt betale sig at bestille billetter i god tid. Til gengæld kan du og familien se frem til en hyggelig og social aften, hvor I nyder den lækre og sunde fem retters menu i selskab med Spiseriets øvrige gæster. Efter middagen kan I beundre solnedgangen over de københavnske tage, riste skumfiduser på bålet og kigge efter stjerneskud – alt sammen på taget af den tre etager høje bygning, der ligger få minutters kørsel fra Zleeps hotel i indre København.

Østergro - © Anders Hviid-HaglundØstergro | © Anders Hviid-Haglund

Cisternerne

I København findes der masser af spændende museer og gallerier, så er du og familien kunstinteresserede, er der rigeligt at gå i gang med. Har I mod på en lidt anderledes kunstoplevelse, er det gamle vandreservoir Cisternerne, som gemmer sig under Søndermarkens græs lige over for Frederiksberg Slot, absolut et besøg værd. Cisternerne blev opført i 1850’erne og skulle løse Københavns problemer med at forsyne borgerne med rent drikkevand, og denne funktion tjente de frem til 1930’erne. Cisternerne har dog været tømt for vand siden 1980’erne, og i dag bliver de fascinerende rum, der nærmest fremstår som en slags underjordisk katedral, brugt som udstillingslokaler for skiftende kunstnere. I år og frem til februar 2018 kan du opleve den japanske arkitekt Hiroshi Sambuichis installation “The Water”, der integrerer rummenes høje luftfugtighed og de naturligt forekommende drypsten og planter med inspirationen fra japanske helligdomme og mytologier om, hvad der foregår under jordens overflade. Eftersom udstillingen benytter dagslyset som eneste lyskilde, er det nødvendigt at tjekke aktuelle åbningstider på Cisternernes hjemmeside, inden I planlægger jeres besøg. Efter vandringen i det dunkle og fugtige miljø kan I bearbejde indtrykkene i Søndermarkens grønne omgivelser, hvor der både findes kildegrotter, legepladser og trampoliner.

Cisternerne - Sambuichi's udstilling "The Water" - © Jens Markus LindheSambuichis udstilling “The Water” i Cisternerne | © Jens Markus Lindhe

Gasoline Grill

Har I lyst til at sætte tænderne i en af verdens bedste burgere? Så er et pitstop ved Gasoline Grill, der ligger på Borgergade mellem Kongens Have og Amalienborg, en klar nødvendighed. I de beskedne lokaler, der tidligere husede en benzintank, finder man nemlig en af verdens 27 bedste burgere ifølge det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg – og amerikanerne må jo i denne sammenhæng om nogen vide, hvad de taler om! Selvom Gasoline Grill er spartansk indrettet med ganske få siddepladser, er der stor tilstrømning til den populære burger joint, og ofte er der kø langt ned ad gaden. Derfor kan I med fordel sætte kursen mod Borgergade, inden sulten bliver altoverskyggende.

Med vandbus til trekroner

I flere generationer har kanalrundfart nærmest været et obligatorisk punkt på turisternes tjekliste under et besøg i København. Men der er også andre alternativer, hvis I trænger til at få vind i håret og til at se byen fra søsiden. Ved indsejlingen til Københavns havn ligger den kunstige ø Trekroner, der for 300 år siden fungerede som befæstningsanlæg. I dag er øen og det gamle søfort fredet og kan i sommermånederne besøges via vandbus fra kvæsthusmolen. Er I klar på en udfordring og har I armkræfter nok, kan I også vælge at sejle med kajak eller robåd til øen. På Trekroner kan I tage et afbræk fra byens summende liv, mens I nyder en frokostplatte i den hyggelige café og beundrer den enestående udsigt ind over København. I kan også gå en tur i de spændende, gamle bygninger eller tage et kig på udstillingen om Trekroners historie i Kasematbygningen.

Trekronerfort - Lars SmidtTrekroner Fort | © Lars Smidt

Ruby Bar

Er du blevet tør i halsen efter de mange kulturelle indtryk, har København et væld af meget forskellige vandingshuller. Et af de mere eksklusive af slagsen finder du på Nybrogade 10, hvor cocktailbaren Ruby holder til i en gammel herskabslejlighed. Baren, der figurerer som nummer 34 på listen over verdens 50 bedste, gemmer sig bag en anonymt udseende dør, og der skiltes ikke på gaden med, at du indenfor kan smage nogle af de bedste cocktails i byen. Dette er med til at give oplevelsen en snert af hemmelighed og mystik, og man sendes da også på en tidsrejse flere 100 år tilbage i tiden, når man træder ind i de gammeldags indrettede lokaler, der i slutningen af 1800-tallet dannede rammer for grundlæggelsen af Det Danske Spirituskompagni.


Ovenstående er blot et lille udpluk af de mange alternative attraktioner, København har at byde på, og kombinerer I med et ophold på et af Zleeps fire hoteller i hovedstaden, er I også garanteret en god base for jeres staycation. Her kan I koble af i gode kvalitetssenge og indtage en solid morgenmad i vores store buffet, inden turen går videre til nye opdagelser.