Vælg hotel
Book
Vælg venligst hotel
Vælg venligt ankomstdato
Vælg venligst afrejsedato
1 værelser, værelse, 1 voksne voksen børn barn
Antal værelser
Værelse 1
Voksne
Børn (0-12 år)
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 2
Voksne
Børn (0-12 år)
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 3
Voksne
Børn (0-12 år)
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 4
Voksne
Børn (0-12 år)
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn

Børn under 3 år bor gratis

Værelse 5
Voksne
Børn (0-12 år)
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn
Alder på barn

Børn under 3 år bor gratis

26. juli 2017

Når sommeren endelig får taget om Danmark, er der ikke noget sjovere og hyggeligere end at tilbringe en dag med hele familien i en af landets mange forlystelsesparker. Her kan både store og små legebørn få sol på næsen, kriller i maven og én på opleveren. Og når der altid er et Zleep hotel inden for en overskuelig radius, har I også et sted at restituere, når kræfterne er brugt op og indtrykkene skal bearbejdes.

Djurs Sommerland

Djurs Sommerland ligger ikke langt fra Zleep Hotel i Aarhus og er kronjuvelen blandt Kronjyllands forlystelsesparker: sommerlandet på Danmarks næsetip er det største sommerland i Norden, og med både vandland, temalande, restauranter og forlystelser for børn i alle aldre er der masser af aktiviteter til en sjov dag for hele familien.

Skatteøen i Djurs Sommerland nær Hotel AarhusSkatteøen i Djurs Sommerland

Djurs Sommerland blev grundlagt i 1981 og har undergået noget af en forandring, siden man for første gang slog dørene op. I begyndelsen var sommerlandet mest leveringsdygtig i analoge forlystelser som f.eks. bueskydning, ponyridning og kanoture, men har siden øget sit fokus på de lidt mere action-prægede oplevelser såsom rutsjebaner og karruseller. Således kan I f.eks. tage en tur i Djurs Sommerlands stolthed, den 32 meter høje rutsjebane Piraten, der af flere omgange er blevet kåret til en af verdens bedste. Fra sommeren 2017 kan Djurs Sommerland bryste sig af endnu en vild og action-spækket rutsjebane, nemlig Dragekongen, der er den længste og hurtigste af sin art i Europa. Selvom Djurs Sommerland har opgraderet på de vilde forlystelser, betyder det ikke, at man har glemt familiens mindste: de kan stadig nyde en rolig tur på hesteryg eller boltre sig på trampolinerne eller i indianerlandet, mens de fartglade i familien får deres adrenalin-kick.

LEGOLAND®

25 millioner – så mange LEGO® klodser er der blevet brugt til at opføre Miniland, som du finder i midten af LEGOLAND® i Billund. Her kan du besøge miniature-udgaver af berømte bygninger og steder fra alle verdenshjørner. Så er du og resten af familien fan af de ikoniske klodser, er et besøg i LEGOLAND® en fantastisk måde at tilbringe en dag. LEGOLAND® er en af de mest besøgte turistattraktioner i Danmark, og især de udenlandske turister falder i svime over denne jyske perle af en forlystelsespark. Og man forstår dem godt: med forlystelser til vands, til lands og i luften, et stort og varieret udbud af restauranter og ikke mindst et hav af LEGO® klodser, er der lagt i støbeskeen til en lang og hyggelig dag med aktiviteter, der appellerer til hele familien. LEGOLAND® ligger i gåafstand til Zleep Hotel i Billund, så når trætheden melder sig, er der ikke langt til en god seng.

Legoland nær Hotel BillundPiratbåden i LEGOLAND®

Bakken

Bor I på et af Zleeps hoteller i København, er en tur på Bakken bestemt den korte køretur værd. Bakken – der er det korte og mest benyttede navn for Dyrehavsbakken – er ikke kun den ældste forlystelsespark i Danmark: den unikke og hyggelige park er den ældste eksisterende af sin slags i hele verden. Bakken befinder sig i Dyrehaven i Klampenborg og tilbyder underholdning og aktiviteter for både børn og voksne: rutsjebaner, vandkarusseller, musik, revy og ølsmagning er blot nogle af de aktiviteter, I kan forlyste jer med under et besøg i den flere hundrede år gamle forlystelsespark.

Et af Bakkens nyere trækplastre er byggeriet af byen Korsbæk, som de fleste danskere nok kender fra Matador. Alle de kendte bygninger fra DR’s legendariske serie er blevet genopført i anledning af denne særlige helhedsoplevelse, hvor skuespillere hver dag genopliver de elskede karakterer. Således kan I f.eks. være så heldige at møde Maude eller stuepigen Agnes, når I går på opdagelse i familien Varnæs’ fine gemakker, eller I kan drikke en håndbajer i selskab med Fede og Røde på Jernbanecaféen.

Bakkens RutschebaneBakkens Rutschebane

Det er også på Bakken, at I kan opleve Cirkusrevyen, der hvert år trækker fulde huse, når lattermilde danskere strømmer til for at opleve koryfæer som Ulf Pilgaard og Lisbeth Dahl give den gas på de skrå brædder. Cirkusrevyen er den største og mest populære af de danske sommerrevyer, så I kan med fordel bestille billetter i god tid, hvis I trænger til at få rørt lattermusklerne.

Sommerland Sjælland

Nyd en smuk og stemningsfuld køretur langs kysten fra Zleep Hotel i Kalundborg til Sommerland Sjælland, der er en af de smukkest beliggende forlystelsesparker i Danmark. Sommerland Sjælland åbnede for første gang dørene i 1985 og er siden vokset til at blive et af de mest populære udflugtssteder i Nordvestsjælland. Det skyldes ikke mindst de grønne omgivelser, der indbyder til afslapning for de voksne og eventyr for de mindste. I Sommerland Sjælland kan I prøve rutsjebaner, karruseller og go-karts, og når pulsen skal ned igen, kan I tage en dukkert i det store vandland, der er det største i Danmark. Det er også muligt at få stillet sulten og tørsten i sommerlandets mange restauranter, og i modsætning til mange andre forlystelsesparker er man velkommen til at medbringe sin egen mad.

Med forlystelser, vandland og underskøn natur har Sommerland Sjælland noget for enhver – selv de firbenede medlemmer af familien: her er der nemlig også et “vovseland”, hvor menneskets bedste ven kan boltre sig uden snor.


LEGO, LEGO logo og LEGOLAND er varemærker tilhørende LEGO Gruppen og her anvendt med speciel tilladelse. ©2017 LEGO Gruppen